Hyllegaard Høje
Et visionært stor-bofælleskab i en ny bydel
Præsentation
Vi er i gang med at skabe en helt ny bydel bestående af seks fællesskaber, designet til fremtidens udfordringer.
Bo tæt på naturen sammen med andre
Hyllegaard Høje bydelen ligger midt i naturen i udkanten af den hyggelige by Hvalsø med 1200 meter til stationen og 33 min. togtur til København i myldretiden.
Velkommen til dit nye hjem i bakkerne – et sted, hvor de fysiske rammer giver plads til, at fællesskab, mobilitet, natur og ansvar for planeten går op i en højere enhed!
Levende fællesskaber og bæredygtig levevis i fokus
I Hyllegaard Høje er vi ved at realisere drømmen om ’frisk luft, nærhed til naturen, levende fællesskaber og bæredygtig levevis’. Her finder du et sted med rig kulturhistorie, storslåede landskaber og en fantastisk natur lige uden for døren.
En visionær måde at bygge, bo og leve på
Vi tænker nyt ved at gentænke en række elementer i forhold til menneskets måde at bygge, bo og leve på: Klimaforandringernes påvirkning, omstilling til vedvarende energi, brugen af naturlige byggematerialer, skabelsen af smartere affaldssystemer, lokale arbejdspladser, plads til den vilde natur, plads til lokal madproduktion, kulturskabende faciliteter og et stærkt beboerdrevet fællesskab med mennesker i alle aldre og livsfaser.
Med Hyllegaard Høje bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab, muligheder og bæredygtig levevis i centrum. Har du lyst til at bo i Hyllegaard Høje, så skriv dig op på interesselisten.
Citat
Menneskets nuværende levevis har mange destruktive aspekter med konsekvenser for os selv og naturen. Vi vil tage disse udfordringer alvorligt, når vi designer rammerne om det, vi kalder ’fremtidens landsby’.
Ultimativt skaber vi et boligområde, der opbygger naturrigdomme og biodiversitet, samtidig med at vi lever og bor i dens midte. Naturen er vores livsgrundlag, og den skal findes, hvor vi bor, hvor vi dyrker vores mad, hvor vi leder vores vand hen, og hvor vi laver vores energi. Det er vores mission.
Rebecca Bang Sørensen, direktør i Hyllegaard Udvikling ApS
Principper
Alt, hvad vi gør, er baseret på skæringen mellem natur, fællesskaber og frirum til initiativ. Her er vores tre hovedprincipper:
-
Hyllegaard Høje er et sted, hvor naturen er integreret overalt.
-
Hyllegaard Høje er et sted, hvor vi deler og skaber sammen: Vi skaber gode rammer for fællesskaber.
-
Hyllegaard Høje er et sted, hvor vi tager skovlen i egen hånd: Vi skaber frirum til initiativ.
Området
Den endelige udformning af Hyllegaard Høje skabes af de kommende beboere. Faciliteterne på kortet her er blot forslag.
Ejerskab
Danmark er det land i verden med næststørst boligmasse pr. indbygger. Dette er med til at skabe et enormt klimaaftryk. Deleøkonomiske principper peger mod en alternativ model, hvor ressourcerne og boligens kvadratmetre kan udnyttes mere effektivt. Ved at dele ting, tjenester og faciliteter får beboerne adgang til mere – uden at stå med arbejdet og ansvaret alene. Dette kan bidrage til et betydeligt mindre klimaaftryk.
I stedet for at betale for et typisk forstadshus og en græsplæne med høj vedligeholdelse og begrænsninger i forhold til dyrehold, selvforsyning og sammenhængende vild natur har beboerne i Hyllegaard Høje adgang til en bred vifte af muligheder for kreativ udfoldelse og fælles uderum mellem de enkelte fællesskaber. Her er der mulighed for en boform, der integrerer et anderledes natur- og hobbyliv, samtidig med at man bor i et levende fællesskab i egen bolig.
I Hyllegaard Høje er man sammen om vedligeholdelse og opbygning af et rigt permakulturlandskab. Stedet bliver en aktiv samfundshub med en høj grad af udfoldelsesmuligheder, der kun kan realiseres fordi fællesskabet og ikke individet er omdrejningspunkt. Dette er blevet muligt gennem fælles ejerskab med Hyllegaard Udvikling som samarbejdspartner og økonomisk rygrad.
Vi er i gang med at udvikle området med en relativt tæt bebyggelse og begrænsede private udearealer som det overvejende hovedprincip. Landskabet og rummene mellem husene kan som udgangspunkt fungere som fællesarealer og udnyttes til rekreative formål med natur-integreret fødevareproduktion. Eksempelvis frugtlunde, permakultur og dyrehold. Her mødes man om aktiv udfoldelse, aktiviteter i fælleshusene samt omkring aktiviteter relateret til dyrkning, høst og samvær
Dokumenter
Kom i kontakt med os:
Hyllegaard Udvikling, Hyllegård Høje 2, 4330 Hvalsø