Hyllegaard Højes første bofællesskab med indflytning ultimo 2024 - primo 2025. Mulden består af 35 ejerboliger.
Andelsbolig-projekt under udvikling.
Bofællesskabet vil bestå af 28 huse og et fælleshus bygget efter small living-filosofien: dvs. en naturgrund med huse i træ, ingen støbte fundamenter og en lille bolig med funktionel og optimeret indretning.
Til salg.
Boligklyngen er Hyllegård Højes største byggegrund. Den ligger smukt i landskabet med udsigt til grønne arealer mod sydvest.
Til salg.
Boligklyngen ligger direkte ned til Hvalsøs grønne kile med nyttehaver og begyndende skov mod øst.
Spiren er et kommende bofællesskab i Hyllegaard Høje med fokus på små boliger, fællesskab og nye måder at bygge og bo på. Her kan tiny houses, selvbyg, medbyggerhuse og ungdomsboliger blive en del af et eksperimenterende fællesskab i område F.
Som beboer i Hyllegaard Høje bliver man aktiv medskaber af sine omgivelser, så drømmene om selvforsynende landbrug, kontorfællesskab, gæsteværelser, værksteder, delebiler, shelters, øvelokaler og meget mere kan blive til virkelighed. Den endelige udformning af området er op til de kommende beboere, der gennem et fælles udviklingsrådvil have adgang til udviklingsmidler.
Til Hyllegaard Høje hører der 11 hektar landbrugsjord. Her kan skabes permakulturelt dyrkning, holdes høns eller kreaturer, anlægges frugtplantager og drivhusfaciliteter og meget mere.
Som en del af den bæredygtige udvikling vil foreningen NaTURhusene bygge et antal mindre midlertidige huse/hytter. Formålet er at undersøge og demonstrere nye måder at bygge absolut bæredygtigt på. Det vil give både beboere og besøgende mulighed for at benytte husene og opleve hvad bæredygtig arkitektur også kan være.
”Siala, en moderne oase der ønsker at fremme sundheden og fællesskabet for Hvalsøs borger og for omverden. Siala vil være et fyrtårn for bæredygtig sundhedsfremme, og levevis. Vi vil skabe et hus der kan rumme det hele menneske, både når individet har behov for hvile, ro og indsigt, men også når kroppen og sindet skal udfordres gennem yoga, dans og udviklende workshops. Siala bliver det moderne forsamlingshus, hvor fællesskaber og samarbejder opstår. Og hvor sanserne bliver stimuleret dels af den arkitektoniske ramme, hvor vi vil hæve standarden for hvad der er muligt i fremtidens bæredygtige byggestil, men også gennem de mange anderledes og nytænkende initiativer som huset vil indeholde.”
– Sylvester Rishøj Ejer