Hyllegaard Høje

Bofællesskaber

Spiren

Status
Under udvikling - forventet byggestart 2028
Beliggenhed
Klynge F

Spiren er det kommende bofællesskab i område F i Hyllegaard Høje. Her arbejder en pionergruppe med, hvordan man kan skabe en fleksibel og eksperimenterende boform med små boliger, fællesskab og mulighed for selv at præge rammerne fra begyndelsen. I spiren skal der være plads til det, der ikke er i de andre bofællesskaber - med fokus på mangfoldighed, alternative ejerformer og Tiny Living.

Ambitionen er at skabe et sted, hvor tiny houses, selvbyg, medbyggerhuse, små rækkehuse og ungdomsboliger er en del af samme område. Der er ikke en færdig plan endnu. Spiren er et arbejdsgrundlag, som udvikles sammen med de mennesker, der vælger at engagere sig i pionergruppen.

Spiren har forventet byggestart slut 2027/start 2028 - eller når de første 10 husstande er klar til at bygge efter lokalplansprocessen i 2026/2027.

Et bofællesskab med plads til at tænke anderledes

Spiren handler om at bygge mindre og dele mere. Det kan være fælles fælleshuse, værksteder, vaskeri, gæsteværelser, udekøkken, fælles badefaciliteter eller andre løsninger.

Det afgørende er ikke, at alt allerede er besluttet. Tværtimod. Spiren er stadig åben, og den endelige form afhænger af, hvem der er med, hvilke behov gruppen har, og hvilke løsninger, der viser sig mulige inden for økonomi, lovgivning, lokalplan og Hyllegaard Højes designmanual.

Hvem er Spiren for?

Spiren er for dig, der har lyst til at være med til at forme et bofællesskab fra begyndelsen.

Det kan være dig, der drømmer om en mindre bolig og mere fællesskab. Dig, der er nysgerrig på selvbyg eller medbyg. Dig, der gerne vil bo tæt på naturen, men stadig være en del af et større fællesskab. Eller dig, der har praktiske, byggefaglige, økonomiske, sociale eller kreative kompetencer, som kan bringes i spil.

Du behøver ikke have alle svar på forhånd. Det vigtigste er lysten til at undersøge mulighederne sammen med andre.

For at forstå SPIREN har vi udformet en infopakke, hvor de fire dokumenter skal læses i sammenhæng

De har hver deres funktion:

En del af Hyllegaard Høje

Spiren skal, ligesom de øvrige byggerier på Hyllegaard Høje, leve op til Hyllegaard Udviklings designmanual. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med klimavenlige materialer, fællesskabsunderstøttende uderum, energiløsninger, natur, landskab og lavere ressourceforbrug.

Hyllegaard Udvikling støtter og rådgiver pionergruppen undervejs og bidrager med viden, erfaring og sparring. Men det er pionergruppen, der sammen skal undersøge, hvordan Spiren skal tage form.

Hvor langt er processen?

I april 2026 mødtes Spire-pionergruppen til workshop med Hyllegaard Udvikling og arkitekt Karina Søgaardmed speciale i klimavenligt byggeri. Her arbejdede gruppen med de første modeller for området, fællesfaciliteter, boligformer, økonomi og næste skridt.

Modellerne er ikke færdige planer. De er eksempler på, hvordan man inden for de gældende rammer kan arbejde med området. Der er stadig mulighed for at gå andre veje.

Arbejdet med Spiren skal også være med til at kvalificere den kommende lokalplansproces for hele området.

Læs mere og hent arbejdsgrundlag

Læs nyheden om Spire-workshoppen her:
Spiren blev mere konkret på workshop med arkitekt

Hent arbejdsgrundlaget fra workshoppen:

Vil du være med?

Der er stadig plads til flere i Spire-pionergruppen. Fælles for os er, at vi godt kan lide at gøre det selv. Man skal derfor forvente at engagere sig, for at vi kan etablere Spiren.

Kontakt: kommed@spiren-hyllegaard.dk

Vil du samarbejde med Spiren om noget, kontakt os på: spiren@spiren-hyllegaard.dk

Vi har også fået vores egen Facebook-side: https://www.facebook.com/profile.php?id=61592476968003

Har du spørgsmål til Hyllegaard Udviklings rammer for Spiren, kan du kontakte Birgitte Sally, projektleder for bofællesskabsudvikling i Hyllegaard Udvikling: birgitte@vanaheimr.dk, 26142029

Foto øverst: Johanna Lundell

Fotos af grunden, Klynge F

F%205_Johanna%20Lundell
Foto: Johanna Lundell
F%2013_Johanna%20Lundell
Foto: Johanna Lundell
klynge-f-photo1
Foto: Johanna Lundell
F%2010_Johanna%20Lundell
Foto: Johanna Lundell
Alle bofaellesskaber

Tilmeld dig Hyllegaard Højes månedlige nyhedsbrev